Børnesommerlejr | Lindehøj Sogn

Velkommen på Børnesommerlejr 2020!

Børnelejren er de 5 bedste dage i din sommerferie!

Lejrens tema er TOP HEMMELIGT (se mere i programmet). Vi ledere glæder os meget til at være sammen med dig. Lejren kommer til at byde på mange forskellige ting blandt andet følgende ting:

  • Hygge, skæg og ballade
  • Nye og gamle venner
  • Sang, musik og fortælling om Jesus
  • Boldspil, underholdning og leg

På Børnelejren kan du møde nye og gamle venner og nogle fantastiske ledere, der altid er gang i og klar på at have det sjovt, snakke og hygge sammen med dig.

Lejrprogrammet kan hentes her: Program for Børnesommerlejr 2020

Her kan du se et glimt af sidste års Børnesommerlejr:
 

Hvor og hvornår?

Børnesommerlejren 2020 er d. 6.-10. juli (uge 28) på Johannesskolen i Hillerød - en flot skole med mange gode faciliteter både indendørs og udendørs.

 

Målgruppe

Børnelejren er for 1.-6. kl. dvs. hvis du er færdig med 1. klasse og endnu ikke har gået i 7. klasse.

 

Tilmelding, priser og betaling

Tilmeldingen åbner d. 15. marts:
OBS
: Der er begrænset antal pladser. Derfor har de børn, som har tilknytning til Lindehøj Kirke (Fx hvis man går i Rødderne, Lindehøj Kirkes Børneklub eller børnekirke), først og fremmest mulighed for at tilmelde sig til og med d. 4. april. Derefter kan alle andre børn tilmelde sig indtil tilmeldingsfristen. Dette skyldes det høje antal børn i kirken lige nu, som vi gerne vil give muligheden for først at tilmelde sig. Vi håber ikke, vi må afvise nogen, men hvis vi når over maksimumgrænsen kommer man automatisk på venteliste. I får besked på om I er på venteliste indenfor en uge efter jeres tilmelding.

Tilmeldingsfristen er d. 7. juni.

TILMELD DIG HER! 

 

På grund af forskellige ændringer i tilskudsregler har deltagerprisen ændret sig i forhold til foregående år:

Pris for deltagelse på Børnesommerlejren:

500 kr. for medlemmer af B&U sæsonen 2019/2020

700 kr. for ikke medlemmer af B&U sæsonen 2019/2020

HUSK: Hvis du af den ene eller anden årsag har svært ved at få råd til deltagerbetalingen, kan du søge hel eller delvis friplads ved at kontakte B&U-medarbejder Jonas Ægidius på jonas@lindehojkirke.dk. Prisen skal ikke holde dig fra at komme med på lejr!

I Børne- og ungdomsarbejdet i Lindehøj Kirke (B&U) kan vi hvert år få et større tilskud for de medlemmer, som kommer i vores klubber. Vi får også tilskud til vores sommerlejre for de medlemmer, som er med der. Derfor er det muligt at blive medlem af B&U i forbindelse med Børnesommerlejr, og på den måde give en stor støtte til B&U. På grund af tilskudsregler er det kun børn, der deltager i en af B&U's faste aktiviteter, det vil sige Lindehøj Kirkes Børneklub og Rødderne, som kan blive medlem af B&U.

Pris for medlemskab af B&U (Børne- og ungdomsarbejdet ved Lindehøj Kirke):

100 kr. for sæsonen 2019/2020

Betaling:

Betaling af lejr og medlemskab sker ved kontooverførsel. Lav en overførsel til medlemskab og en til lejrbetaling. 
Konto i Danske Bank: Reg: 1551 Kontonummer 3327015079
 

Skriv posteringsteksten: Børnelejr + deltagernavn

Hvis du mener du allerede har betalt kontingent for medlemskab 2019/2020, så betal blot lejrbetalingen. Hvis ikke du har betalt kontingent vil kassereren opkræve dette senere.

 

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål eller noget, vi skal vide, er du velkommen til at tage kontakt til nedenstående personer.

 

Kontakt

Anders Kofod Pedersen, tlf: 42153013 e-mail: lejr@3i.dk
Jonas Ægidius, tlf: 40402130 e-mail: jonas@lindehojkirke.dk