
Koordinator Jette Bygholm fortæller med indlevelse om Mercy Ships, der er en international humanitær organisation. Mercy Ships arbejder ud fra hospitalsskibene Global Mercy og Africa Mercy i nogle af verdens fattigste lande - fortrinsvis i Vestafrika.
Organisationen blev grundlagt i 1978 og er baseret på de kristne værdier med næstekærligheden som omdrejningspunkt. Ved at mobilisere mennesker og ressourcer på verdensplan giver Mercy Ships gratis lægehjælp og livsforvandlende operationer til mennesker, der ikke ellers har adgang til livsnødvendig behandling. Samtidig bidrager Mercy Ships med træning og anden form for kapacitetsopbygning af de lande, de besøger.