Tema for Kirkeweekend 2025
Årets taler på Kirkeweekend Jan Holm Mortensen og har været sognepræst i Kristkirkens Sogn siden 2009. Han er desuden arresthuspræst ved Kolding Arrest.
Han er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og Menighedsfakultetet og arbejdede derefter som studentersekretær i Kristeligt Forbund for Studerende. I 1999 rejste han til Israel og blev der næsten 10 år, først som præst for den danske menighed i Jerusalem og dernæst som præst for en messiansk jødisk menighed i Tel Aviv.
Jan er gift med Vicka og far til tre. I fritiden spiller han fodbold og elsker alt, der har med historie, arkæologi og fossiler at gøre.
På lejren vil vi fortsætte arbejdet med Lindehøjs kirkes vision med Gæstfrihed, men denne gang med et særligt fokus på Guds gæstfrihed. Jan vil lede os gennem tre inspirerende bibeltimer med følgende temaer:
1. bibeltime fredag aften: Guds gæstfrihed – og gudsfrygtens gave
2. bibeltime lørdag formiddag: Guds gæstfrihed – og bønnens gave
3. bibeltime lørdag formiddag: Guds gæstfrihed – og kaldet til mission