Samtalepersoner i Nexus
Snak om krop og seksualitet
Nogle gange kan det føles akavet at snakke om sekualitet, og det kan være svært at tale med ens venner og forældre om det.
Det kan være noget, du er usikker på, og gerne vil spørge om. Det kan være du tænker, at det har andre styr på, eller det kæmper mine venner ikke med. Det kan være noget i forhold til en kæreste, seksualitet, din krop, køn eller mange andre spørgsmål små som store.
Vi er et team af samtalepersoner, som stiller sig til rådighed og tør tale om kærlighed, seksualitet uden at gøre det skamfuldt eller flovt. Her er ingen spørgsmål dumme. Du kan ringe eller sende en SMS til en af os, og så aftaler vi et tidspunkt. Du kan også skrive til Michael Koefoed Højgaard om at etablere forbindelse til os, så kontakter vi dig.
Vi er alle kristne og synes, at det er vigtigt også at kunne tale om vores krop og seksualitet. Vi glæder os til snakke med dig.
Rammen for samtalen:
- 1-3 samtaler á cirka 30 minutter
- I aftaler et mødested, som I begge er tilfredse med (café, gåtur, kontor o.l.)
Vi vil gerne åbne op for, at unge mennesker kan få mulighed for at tale med nogle voksne om de ting, der fylder og kan være svære at snakke om.
Samtalepersoner du kan kontakte:
Hannah Rosendal
Psykoterapeut, Jordemoder og klinisk sexolog
28 68 32 93 · hannahrosendal@gmail.com · hannahrosendal.dk
Morten Kallestrup
Jeg har altid haft et ønske om at nedbryde tabuer omkring krop og seksualitet.
93 98 80 64 · morten@kallestrup.in
Hans Jacob Nejsum Clausen
Jeg spiller jazz og brætspil – begge dele handler om nærvær og fællesskab. Jeg er fordomsfri omkring sex og køn og har en coach-baggrund, der hjælper mig med at lytte og stille de rigtige spørgsmål.
26 27 22 73 · hansjacob@nejsumclausen.dk
Birgitte Vinther
Jeg er jordemoder og arbejder indirekte med sexualitet og problematikker, der ofte går tæt på. Jeg har et ønske om, at vi tør tale mere om de svære ting - også i kristne kredse, og så har jeg et kæmpe hjerte for teenagere og unge og deres trivsel.
28 71 04 62 · birgerskrus@hotmail.com
Mette Bæk
Ingen tanker eller følelser er for mig umiddelbart forkerte, de er et sprog for noget, der måske skal undersøges nærmere.
Jeg er uddannet socialrådgiver og har primært arbejdet indenfor voksenpsykiatrien, men har også beskæftiget mig med børn, unge og familier. Desuden har jeg videreuddannelser, bl.a. i sorgrådgivning - samtale om sorg.
28 81 39 03 · tilmette@gmail.com