Parfokus

Temaaften i Højnæskirken 25. november 2026

Invitation til temaaften med Carsten Hjorth Pedersen: Tro i familien i forskellige livsfaser

Familielivet forandrer sig gennem livet, og hver fase rummer både nye glæder, udfordringer og muligheder for at vokse i troen. Hvordan bevarer vi nærheden til hinanden som ægtefæller, giver troen videre til vores børn og lader Gud være en naturlig del af hverdagen? Fra småbørnsårene over teenageårene til tiden, når børnene flytter hjemmefra, kaldes vi til at søge Gud sammen og lade troen forme vores familie.

Formål
Aftenen vil byde på inspiration, konkrete redskaber og refleksion til at styrke både parforholdet og troen i familien – uanset hvor I er i livet.

Samtale og fællesskab
Der vil blive lagt op til dialog undervejs med anledning til spørgsmål fra deltagerne til Carsten og fra Carsten til deltagerne. Aftenen og dialogen er relevant både for jer der kommer som par og for dig der kommer selv.

Underviser
Carsten Hjorth Pedersen, gift med Ellen i 44 år, far til tre voksne børn og bedstefar til fem, forfatter, tidligere leder af Kristent Pædagogisk Institut.

Tid & sted
25. november 2026 klokken 19:30-21:15.

OBS: Temaaftenen foregår i Højnæskirken, Højnæsvej 60, 2610 Rødovre

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Temalørdag i Birkholm Sognehus 16. januar 2027 "Lyst

Hannah Rosendal, der er psykoterapeut, jordemoder og klinisk sexolog vil undervise lørdag den 16. januar 2027 fra 9:30-16:00 ud fra temaet "Lyst". Nærmere program følger.

Arrangører
Rie og Christian Raffing og Marianne og Niels Damm Overgaard
e-mail par@parfokus.dk

Parfokus arrangeres i samarbejde mellem menighedsfællesskabet Væksthuset i Lindehøj Kirke og Højnæskirken, Kristent Fællesskab i Rødovre.